Der kan være fordele og ulemper ved at bo i et meget reguleret samfund, som det danske. Fordelene er, at vi ved, hvordan vi skal gøre i forskellige situationer. En af ulemperne er, at det kan være ret svært at finde ud af, hvilket spor, du skal følge, hvis du er i en kompliceret situation. Hvad mener jeg, sådan helt konkret? Lad mig prøve at give dig et eksempel:
Vejfesten
Der er vejfest. I har arrangeret fællesspisning, dans og forskellige små sjove indslag. Alle morer sig, men på et tidspunkt, så kommer to naboer op at slås. De har begge en del alkohol i blodet og kan ikke holde deres temperamenter i skak. Slåskampen udvikler sig til et grimt slagsmål, hvor den ene af naboerne sønderbanker den anden, som må på hospitalet. Her får han konstateret, at han har fået brækket armen (to steder), har fået en voldsom hjernerystelse og må ligge til observation i flere dage. Han skal også sygemeldes i flere uger, hvilket betyder nedgang i lønnen. Under en af operationerne i armen, bliver der også efterladt en lille stålsplint, som senere hen vil blive til stor gene for patienten.
Naboerne til de to slagsbrødre fortæller os, at der længe har været stridigheder imellem de to. Det er vist nok noget med, at de er uenige om højden på hegnet i skellet imellem deres ejendomme.
Advokater oplever en stigning
Politiet ankom og arresterede den meget voldelige nabo. Han sidder i arresten lige nu. Den forslåede nabos hustru er ved at anmelde hændelsen til politiet. Heldigvis var advokaten (som bor nede for enden af vejen) sød og tilbød hende hjælp til at rejse krav om erstatning. Læs også denne historie om nabostridigheder.
Midt i alt det her kaos, sidder der så en ung jurastuderende og prøver at hitte rundt i hele molevitten:
Er der tale om offererstatning
Skal det være en strafferetssag, der afgør, om den forslåede nabo skal have offererstatning? Er der tale om en nabostrid, som eventuelt kan løses med et simpelt hegnssyn? Og endelig: Kan den forslåede nabo også få patienterstatning, fordi han må døje med en efterladt stålsplint i armen i flere måneder?
Spørgsmålene flyver rundt i hovedet på den unge jurastuderende: Er der virkeligt tale om en voldssag? Begge naboer var jo involveret i slåskampen. Det var ikke et pludseligt overfald. Det var en slåskamp, som eskalerede. Er offererstatning den rigtige vej? Patienterstatningen skal ikke ignoreres. Her er der tale om sjuskeri under en operation. Der skal sættes en procedure i gang, så patienten kan få erstatning for de lidelser, han har måttet døje.
Er nabostridigheder ofte årsag til erstatningssager? Måske. Det ved vi ikke. I dette tilfælde kunne en nabostrid udvikle sig til en sag om offererstatning. En svagere person blev banket sønder og sammen, måtte indlægges i flere uger og lide nedgang i løn mv. Den svage persons familie blev kastet ud i usikkerhed om fremtiden. Jo, der kan blive tale om, at der skal rejses krav om offererstatning under den retssag, der skal føres imod den hidsige og voldelige nabo. Er det nemt at finde det rigtige spor i denne sag? Nej, vel.